Tanker til tiden 12: Designer-hippien fra Hejlskov

Livsstil og trends | 31. maj 2016

De fleste kender det klassiske B&O-design. Mange kender de gråsorte vejrstationer. Og næsten alle ved, hvordan den klassiske Margretheskål ser ud. Det hele er designet i Hejlskov nordøst for Skive, på kanten af Limfjordens langstrakte vande.

Dér slår Timothy Jacob Jensen sine streger; han er anden generation i Skandinaviens mest prisvindende designstudie, Jacob Jensen Design. Og når han bliver spurgt, hvor vækst, innovation og geniale løsninger skal komme fra, taler han om hippier, Christiania og freakouts i Nevadas vidtstrakte ørken...

Men han taler også om Kina; for nylig har Jacob Jensen Design åbnet en tegnestue i Shanghai - og selv om der kan synes langt fra Hejlskov til det asiatiske vækstboom, er det for Timothy Jacob Jensen blot et spørgsmål om at klare sig - eller ikke klare sig - i konkurrence med den topstyrede kinesiske turbokapitalisme. "Hvis de bliver rigere i Kina, så bliver vi alle rigere", siger han - "lidt som hvis jeg bliver rigere, for så kan naboens søn tjene en halvtredser på at slå min græsplæne."

(Publiceret første gang i 2012)

Vært og tilrettelæggelse: Kurt Strand
Producer: Jesper Ravn

Videoens afsnit
04:15 Succes skyldes innovation – som er svær at forudsige
09:50 Inspiration i Nevada som – måske – fører til nyt design
12:50 Ny Jacob Jensen-tegnestue åbnet i Shanghai
14:45 Mulighederne på det kinesiske marked
20:40 Design som hele processer

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.